{"id":1043,"date":"2020-04-28T10:18:24","date_gmt":"2020-04-28T08:18:24","guid":{"rendered":"https:\/\/doktorhansenshus.dk\/?p=1043"},"modified":"2020-05-13T09:45:29","modified_gmt":"2020-05-13T07:45:29","slug":"tumbe-lasse","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/doktorhansenshus.dk\/tumbe-lasse\/","title":{"rendered":"Tumpe Lasse"},"content":{"rendered":"\n

Der blev f\u00f8dt otte b\u00f8rn p\u00e5 Moseg\u00e5rden i de f\u00f8rste ti \u00e5r, hvor Karl Mann og Signe boede der. Under det ottende barns f\u00f8dsel, d\u00f8de b\u00e5de moderen og barnet og Karl stod tilbage med syv
b\u00f8rn under ti \u00e5r. Karl var efterkommer af en indvandret klejnsmed fra L\u00fcbeck, og til pr\u00e6stens
\u00e5benlyse fortrydelse blev de to f\u00f8rste b\u00f8rn d\u00f8bt henholdsvis Heinrich og Vilhelm. Da barn
nummer tre kom til verden og skulle d\u00f8bes, s\u00e5 pr\u00e6sten derefter strengt p\u00e5 Karl og sagde, at hvis barnet skulle d\u00f8bes af ham, skulle det have et godt dansk navn. Pr\u00e6sten havde en imponerende st\u00f8rrelse og tilsvarende myndighed, s\u00e5 navnet \u2019Heinz\u2019 d\u00f8de p\u00e5 Karls l\u00e6ber, og han nikkede stumt men indest\u00e6ngt arrigt, da pr\u00e6sten sagde, at han da gerne ville tage lille Lars med ind i sin menighed. Konen Signe virkede som s\u00e6dvanligt forskr\u00e6mt, men hemmeligt tilfreds, og s\u00e5dan blev det, at det tredje barn og den sidste s\u00f8n kom til at hedde Lars, og han var fra starten bestemt ikke faderens yndling. Om s\u00e5 nogen var. Om alle b\u00f8rnene p\u00e5 Moseg\u00e5rden kan der fort\u00e6lles mange historier, men denne fort\u00e6lling handler mest om den tilsyneladende mindst kvikke af dem alle: Lars, eller Tumpe Lasse, som han kom til at hedde. Den \u00e6ldste, Heinrich, har senere p\u00e5st\u00e5et, at de alle var kvikke b\u00f8rn. Han selv, sagde han n\u00f8gternt, var den n\u00e6st kvikkeste af dem. Blandt andet fordi han kom v\u00e6k fra Moseg\u00e5rden s\u00e5 hurtigt, det kunne lade sig g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n


Heinrich kom s\u00e5 godt som aldrig til at slide p\u00e5 en skoleb\u00e6nk, da han skulle arbejde fra
morgen til aften p\u00e5 g\u00e5rden. Faderen var en h\u00e5rd arbejdsgiver, og hver l\u00f8rdag blev regnskabet
gjort op ved middagsbordet over gr\u00f8den, som var den daglige kost. Her blev drengens
fejltagelser og undladelser p\u00e5talt. Efter faderens middagss\u00f8vn, tog han drengen med ud i
stalden og gjorde regnebr\u00e6ttet op med sit sv\u00e6re b\u00e6lte, s\u00e5 efter moderens begravelse, stak
Heinrich ganske enkelt af. Han gik sin vej i det t\u00f8j og de tr\u00e6sko, han stod i. Han kom mange
timer senere, forkommen og dyndv\u00e5d, til Kolding, og her var det hans held, at en bagerkone,
der stod ved d\u00f8ren til bageriet og trak frisk luft, fik \u00f8je p\u00e5 ham og forbarmede sig over ham.
Hans historie fik en lykkelig slutning, da han mange \u00e5r senere blev kendt som K\u00f8benhavns
bedste konditor: Henrik Flugt, som han nu kaldte sig. Ogs\u00e5 broderen William, der senere
sluttede sig til ham og ligeledes havde smidt det d\u00f8benavn, der bandt ham til den forhadte
fader, fik succes. Hvis de nogensinde omtalte deres barndomshjem, blev det kaldt \u2019Gr\u00f8dhuset\u2019
eller \u2019Gr\u00e5d-huset\u2019, men mest \u2019Tugthuset\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Men Lars stod s\u00e5 tilbage som eneste s\u00f8n og arving til faderens galde. Pigerne, der lignede
deres mor, r\u00f8rte Karl ikke, men ogs\u00e5 de flygtede s\u00e5 hurtigt de kunne. Lars gik til h\u00e5nde p\u00e5
g\u00e5rden. Han sagde s\u00e5 godt som ingenting, og rygtet gik, at han var s\u00e6r. Faderen forklarede det
ved, at han var blevet sparket i stalden af hesten og havde mistet forstanden. \u2019Det har nok v\u00e6ret en hest, der gik p\u00e5 to ben\u2019, kommenterede en nabo syrligt. Pr\u00e6sten, der siden d\u00e5ben havde holdt lidt \u00f8je med Lars, s\u00f8rgede for, at han kom i skole de tre dage om ugen, den blev holdt. \u2019Jeg tror, at der trods alt sidder et fornuftigt hoved p\u00e5 ham\u2019, fortalte han den tvivlende degn, der blot sukkede og tav.
S\u00e5 indtog Tumpe Lasse, som han altid hed blandt sine j\u00e6vnaldrende, en plads bagest i
klassen, l\u00e6ngst fra kaminen og t\u00e6ttest p\u00e5 den kolde ydermur. Han klagede sig aldrig og rent
faktisk blev han ikke drillet, for han passede sig selv. Han var fysisk st\u00e6rk, men det var mange
af de andre drenge ogs\u00e5. M\u00e5ske var det et murrende, r\u00f8dligt glimt dybt inde i \u00f8jnene eller den
m\u00e5de, hans store h\u00e6nder uafladeligt krummede sig sammen til h\u00e5rde n\u00e6ver og slappedes igen, der fredede ham. B\u00e5de i skolen og p\u00e5 g\u00e5rden. Der gik nogle \u00e5r, hvor Tumpe Lasse voksede til og sammen med faderen passede dagligdagen p\u00e5 g\u00e5rden. Hver morgen efter malkningen, mugede han ud i stalden og kastede g\u00f8dningen ud p\u00e5 m\u00f8ddingen, der hobede sig op i et f\u00e6lt bjerg midt p\u00e5 g\u00e5rdspladsen. S\u00e5 snart frosten var af jorden, skulle det hele k\u00f8res ud p\u00e5 marken. En nabo stillede noget modvilligt sin hest og vogn til r\u00e5dighed, og hjalp Lasse med at forke det hele op p\u00e5 vognen. Mest fordi han ynkede s\u00f8nnen frem for, at han ville hj\u00e6lpe faderen. Mens de stod og l\u00e6ssede vognen, syslede faderen oppe p\u00e5 taget: M\u00f8nningen skulle fornyes efter en lang vinter.

Pludselig mistede faderen fodf\u00e6ste og gled ned ad det glatte str\u00e5tag mod brostenene p\u00e5
g\u00e5rdspladsen. Han n\u00e5ede lige akkurat at varsko de to m\u00e6nd under sig med et r\u00e5b: \u2019Hj\u00e6lp! Grib
mig!\u2019 Og i et rask snuptag vendte Tumpe Lasse sig lynhurtigt om fra vognen og fangede
faderen med sin blankslidte greb, der gik durk gennem brystkassen p\u00e5 ham. \u2019Et h\u00e6ndeligt uheld\u2019, blev der sagt. \u2019Og det var jo Tumpe Lasse\u2026\u2019

Efter begravelsen sad de syv s\u00f8skende b\u00e6nket omkring det tarvelige bord i k\u00f8kkenet \u2013
for de fleste af dem, var det f\u00f8rste gang i mange \u00e5r. Henrik m\u00f8nstrede de kendte omgivelser og til sidst hvilede \u00f8jnene p\u00e5 lillebroren. Han noterede, hvordan h\u00e6nderne l\u00e5 afslappet i sk\u00f8det, hvordan det farlige glimt ikke l\u00e6ngere var i blikket.
\u2019Lars\u2019, sagde han s\u00e5, \u2019her mellem disse fire v\u00e6gge vil jeg sige h\u00f8jt, hvad jeg altid har
t\u00e6nkt. Du er sgu da den kvikkeste af os alle sammen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
L. A. Ring Vogterdrengen 1885
<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der blev f\u00f8dt otte b\u00f8rn p\u00e5 Moseg\u00e5rden i de f\u00f8rste ti \u00e5r, hvor Karl Mann og Signe boede der. Under det ottende barns f\u00f8dsel, d\u00f8de b\u00e5de moderen og barnet og Karl stod tilbage med syvb\u00f8rn under ti \u00e5r. Karl var efterkommer af en indvandret klejnsmed fra L\u00fcbeck, og til pr\u00e6stens\u00e5benlyse … L\u00e6s Mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":1236,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[23],"tags":[],"class_list":["post-1043","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-fortaellehjoernet"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/doktorhansenshus.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Vogterdrengen-e1589293230815.jpg","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/doktorhansenshus.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1043"}],"collection":[{"href":"https:\/\/doktorhansenshus.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/doktorhansenshus.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/doktorhansenshus.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/doktorhansenshus.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1043"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/doktorhansenshus.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1043\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1238,"href":"https:\/\/doktorhansenshus.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1043\/revisions\/1238"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/doktorhansenshus.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1236"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/doktorhansenshus.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1043"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/doktorhansenshus.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1043"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/doktorhansenshus.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1043"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}