Jeremy Watts har skrevet bogen om husets 175-årige historie. Dette faldt sammen med apoteker Lene Brandstrups 5 års ejerskab. Mærkedagen blev markeret ved en lille reception og et åbent hus 18.12.
Jeremy Watts fortalte om bogen og overrakte Lene Brandstrup en lille jydepotte, en tegning og et maleri til huset.
Begivenheden var oprindeligt programsat til fredag 26.11.2021, men der kom en Covid-19 epidemi i vejen.
Det julepyntede hus var vært ved et glas hvidvin.
Selv om 18.12 ikke er den mest oplagte havesæson var haven trimmet og klar til besøgende, som oven i købet kunne opleve rigtig fint vejr. Ligeledes bød den nyligt færdiggjorte træskulptur ved indgangen velkommen, mens Jeremy Watts indendørs ved samme lejlighed “åbnede” doktor Hansens medicinkiste og fortalte om de udstillede genstande og remedier. Medicinkisten er venligst udlånt af Billund Museum.