To inspektører, Rikke Olafson og Jonas H. Ruskjær fra MARK – Billund Museet – fortalte engageret, om, hvordan museet arbejder med besættelsessamlingen og formidler historier fra krigsårene. Med projektet “De sorte Busser” kører museet fra Grindsted til Staldgården i Kolding og videre til Frøslevlejren. Det er en tur med lyde, råb etc. så eleverne får både en historisk og en følelsesmæssig oplevelse.
Desuden en beskrivelse af projektet “Hope & Despair”, som er et geografisk samarbejde mellem syv museer i Syddanmark og Nordtyskland. Formålet er, at styrke og forbedre historiefortællingen om 2. verdenskrig. Endelig blev konserveringscenter Vejle, hvor besættelsesamlingen fra Grindsted magasineres, beskrevet. Vigtigheden af, at kulturgenstande opbevares korrekt, blev også belyst.
Efter oplægget præsenterede Jeremy Watts krigens aviser. Tog udgangspunkt i datoen 19. september 1944 kl. 11. Ved et overraskelsesangreb, blev det danske politi – cirka 2.000 ud af landets samlede politistyrke på ca. 10.000 mand – arresteret og deporteret til tyske koncentrationslejre til en uvis skæbne. Der blev trukket tråde tilbage til Jeremy Watts’ svigerfar – en ung familiefar – som blev deporteret. Overlevede og kom hjem med de hvide busser, men de uhyrlige oplevelser i KZ lejren, kunne han først delagtiggøre andre i, da han var 90 år. En medrivende og rørende beretning, som kun fortæller, hvilke langvarige traumer, krige er skyld i.
De ca. 40 fremmødte, havde en god formiddag.





