Adventssang november 2022

Tirsdag den 29. november kl. 19.00 var der igen aktivitet i den gamle lægebolig. Dr. Hansens Venner inviterede til adventssang i det julepyntede hus. Udenfor var lyset tændt i de to store, flotte juletræer.

Efter velkomst af husets ejer, apoteker Lene Brandstrup, sang de omkring 30 deltagere et udvalg af højtidens sange med Aksel Fredensborg ved klaveret. Selvfølgelig med ”Vær velkommen Herrens år” som den første.

Efter de første tre kvarter blev der serveret gløgg og julekage, og derefter gik det videre med sange, som forsamlingen foreslog. Ved 21-tiden blev der sagt tak for i aften.

Også her er der god grund til at tro, at der kan skabes en tradition.

Skriv en kommentar