Første søndag i advent – den 27. november – kl. 14.45 inviterede Dr. Hansen Venner til hygge i haven ved Dr. Hansens Hus.
Over 60 personer mødte op efter adventssangen i Kirken. Der var tændt op i bålfade, og rygende varm gløgg blev udskænket under den opslåede baldakin. Skønt det ikke just var havevejr, blev det til en rigtig hyggelig times tid med god snak mellem de fremmødte. Det hele var gratis.
Der er helt sikkert grobund for at gøre det til en tradition den første søndag i advent.