Søren Vester kunne med sin fortælleglæde, entusiasme og med sit gode humør inspirere de ca. 65 fremmødte.
Fælleskab, positiv tilgang til livet, omsorg, pauser, middagslur, sang, haveglæde, økologi, bæredygtighed var nogle af nøgleordene i Sørens Vesters inspirerende foredrag.
Værdier, som trækker tråde tilbage til Søren Vesters barndom. Styrke fællesskabet og have en positiv tilgang til livet. Stoppe op, tage nogle pauser, fx en middagslur. Tid er noget vi har, og ikke noget vi får. Gør det, der gør dig glad og tilfreds. Drage omsorg overfor andre var nogle af de mange ting, vi kunne tage med hjem.
Økologi og med sigte mod en mindre klimabelastende boligkultur, ligger Søren Vester meget på sinde. Viste nogle eksempler på alternative byggematerialer, ligesom det var ham meget magtpåliggende, at undgå 3 huse om dagen blive jævnet med jorden, som det er i dag.
Dagen startede og sluttede med sang, som Søren Vester igangsatte. Da der blev serveret kaffe og kage, var der mulighed for at få en lille snak med Søren Vester, ligesom han ikke havde travl med at sige farvel.
Det var en god eftermiddag og Søren Vester var imponeret over Dr. Hansens have og det fælleskab, den giver. Klapsalver til Lene Brandstrup for muliggørelse af Dr. Hansens Hus og dets virke.












