03.03.2026 – Generalforsamling afholdt den 03.03.2026 kl. 19.00

Generalforsamling i Dr. Hansens Hus blev afholdt den 3. marts 2026 jf. gældende regler. Formandens beretning kan ses under fanen “Foreningen”. Generalforsamlingen blev indledt med at synge “I skovens dybe, stille ro” for at mindes Lene Brandstrup.

Efter beretningen holdt Paw Kristensen, ejer af Grindsted Vandtårn, et indlæg. Paw fortalte om sin barndom i Grindsted, senere Esbjerg i et shippingfirma for som 23 årig at påbegynde sin karriere som succesfuld selvstændig indenfor transport- og logistikbranchen i Kolding med adskillige afdelinger i udlandet.

Men for Grindsteds vedkommende har Paw forvandlet vandtårnet fra skråt til slot, som en borger så fint har udtrykt det. Efter års omfattende renovering står vandtårnet og filterhuset nu klar til en ny æra for kommende generationer. Bygningerne er renoveret med respekt for historien, og der er ikke gået på kompromis med materialer. Ikke uvæsentligt at nævne, at det er ren filantropi. Køb og renovering af vandtårnet er udelukkende at bidrage til fællesskabet og en gave til byen og dens borgere. Nu er det blot at tage imod gaven og deltage i kommende arrangementer, og evt. komme med forslag til nye tiltag.

For de ca. 50 fremmødte, var det en rigtig dejlig og inspirerende aften, og Paw tog sig efterfølgende tid til at tale med gæsterne over et glas vin og sandwich.

Video kan evt. ses på Facebook – søg Grindsted Vandtårn.


Skriv en kommentar