Kimer I klokker…Og det gør de dagligt morgen, middag, eftermiddag og aften i Grindsted Kirke, hvor Nordeuropas største klokkespil befinder sig.
Doktor Hansens Venner vil gerne invitere til en aften, hvor vi kommer helt tæt på de imponerende klokker, nemlig:
Torsdag d. 24.9. kl. 19.00
Vi mødes i kirken, hvor menighedsrådsmedlem Niels Green Hansen og vores tidligere sognepræst Mogens Jensen tager imod. Vi deles i 2 hold. Halvdelen går med Niels op til rummet, hvor klaviaturet står. Her vil han gennemgå det og fortælle, hvordan det virker – men ikke spille på det. Men det har vi jo ofte lejlighed til at høre under koncerterne.
Dernæst fortsættes op ad den meget stejle trappe til selve klokkerummet, hvor tyngden af det mægtige værk er tydelig, og Niels fortæller om klokkespillets tilblivelse. Der bliver også mulighed for at nyde udsigten gennem de åbne luger.
Det andet hold føres en tur rundt i kirken af Mogens Jensen, der vil øse af sin store viden om Grindsted Kirke og dens spændende inventar.
Holdene bytter derefter.
Sluttelig går vi over i Dr. Hansens hus og drikker kaffe.
Følg med på Dr. Hansens Hus’ hjemmeside – doktorhansenshus.dk NB. Turen i klokketårnet er ikke for dårligt gående.
Gratis for medlemmer – 30 kroner for ikke medlemmer – tag naboen med
Max. 40 deltagere. Tilmelding sker senest d. 21.9. efter først til mølle- princippet til
Lillian Michelsen 40 92 99 68 eller lillianmichelsen@gmail.com

