En snes mennesker indfandt sig søndag aften i de hyggelige stuer i Dr Hansens hus for at nyde to timers fortælling, sang og historier om julens tolv dage ’dengang’ – men især om julens slutning ved Helligtrekonger.
Allerede ved ankomsten til Dr Hansens hus kunne man gætte hvem, der skulle stå for underholdningen. Der brændte nemlig helligtrekongers traditionelle trearmede lys i hvert vindue. Mange i byen ved, at det er Niels Green-Hansen, der er mester for at lave disse smukke og særprægede lys.
Lysene symboliserer traditioner, der er ved at blive glemt. I de mørke juledage ved årsskiftet var der ikke meget, man kunne tage sig til på landet, men der blev fortalte historier, spillet og leget, sunget og spist. Og mon ikke man undervejs også ’drak jul’?
Som Niels fortalte det, begyndte de hyggelige gamle traditioner at smuldre, dengang familien Danmark flyttede fra landet for at bosætte sig og arbejde i storbyen. Højtidens nærhed og hygge findes endnu, men meget er blevet glemt.
Hvem kunne for eksempel ikke blive betaget af traditionen fra tidligere helligtrekongersaftener, hvor den ugifte pige i huset i al hemmelighed skulle stå foran spejlet med et lys. Da skulle hun løsne særken og sige følgende remse: “Åh, hellige Konger tre, Kommer og lader mig i Aften se Den, hvis Seng jeg skal rede, Hvis Dug jeg skal brede, hvis Brud jeg skal være, hvis Navn jeg skal bære – med Ære.” Og hvis hun var heldig, dukkede ansigtet af ham, hun skulle giftes med, frem foran hendes eget ansigt?
Af Jeremy Watts